Hvordan skaber man et digitalt fundament, der kan rumme mange brands, forskellige forretningsbehov og samtidig reducere kompleksiteten?
Dagrofa driver blandt andet MENY, SPAR, Min Købmand, Dagrofa Foodservice og Cash & Carry. Over tid har de enkelte brands opbygget deres egne digitale løsninger, teknologier og partnerrelationer. Det gav lokal fleksibilitet, men også dobbeltarbejde, højere vedligeholdelsesomkostninger og et stadig mere komplekst digitalt landskab.
Dagrofas svar har ikke været at samle alt på én platform.
I stedet har koncernen udviklet et Platform Blueprint, der skaber fælles principper for, hvordan websites, webshops og portaler skal bygges. Tre forskellige arkitektoniske opskrifter gør det muligt at matche teknologi og kompleksitet med det konkrete forretningsbehov.
I sit oplæg fortæller Daniel, hvordan Dagrofa arbejder med at standardisere det, der med fordel kan genbruges, samtidig med at de enkelte brands bevarer den fleksibilitet, der skaber forretningsmæssig værdi.
Det er både en teknologisk og organisatorisk transformation. For når kompleksiteten skal ned, handler det også om ejerskab, governance, data og om at træffe mere konsekvente valg på tværs af organisationen.
I sessionen får du blandt andet:
- hvordan Dagrofa vurderer, hvornår standard er nok, og hvornår composable giver mening
- erfaringer fra koncernens første webshops på Shopify
- hvordan fælles principper kan reducere kompleksitet og afhængighed af enkeltstående løsninger
- hvad Dagrofa har lært om ejerskab, legacy og data undervejs
- hvorfor et stærkere digitalt fundament også er en forudsætning for at få reel værdi ud af AI